Slip skammen over din OCD

Lær hvorfor din tvangstanker bare er tanker - og INTET fortæller om dig (uanset hvad du tænker)

Vil du gerne have hjælp, men er (af forskellige grunde) ikke klar til et terapiforløb ansigt til ansigt med en psykolog? 

Så finder du her vores online kursus, hvor vi har skræddersyet et terapiforløb til dine behov. Kurset er lavet, så det er let at gå til og følger den rækkefølge, som vi også ville vælge i et terapiforløb med dig i vores praksis.

Kurset er lavet til at følge trin for trin, der kan spoles frem og tilbage i det, og du kan gense og hoppe rundt i rækkefølgen. Præcist som det passer bedst til dig og dine behov. Kurset er dit til evigt eje, og du kan med fordel genbesøge kurset fra tid til anden.

Du kan sidde i ro og mag derhjemme bag computerskærmen, eller genbesøge forskellige sessioner på farten, hvis du lige har brug for en booster i forhold til nye strategier. 

Hvad er obsessiv OCD? Hvorfor er tankerne så tarvelige? Hvorfor fortæller tankernes indhold slet ikke noget om dig? Hvorfor virker dine nuværende strategier slet ikke? Hvilke strategier skal du hellere bruge?

Få svar på alle dine spørgsmål!

Hvis du bliver drillet af tvangstanker, som du skammer dig over. Og hvis OCD’en ødelægger livskvalitet og gør dig forpint, så er der hjælp at hente.

Fortvivl ikke!

Vi har samlet viden, redskaber, hjælp og støtte i kurset, så du bliver bedre klædt på til at håndtere din OCD.

Vi glæder os til at hjælpe dig!

Trine & Camilla

TogC_salgsside

Indhold

 
Modul 1 - Lær din OCD at kende

På vores rejse sammen gennem kurset skal du igennem Modul 1, hvor du lærer din OCD og angst at kende.

 

Modul 2 - Dine nuværende strategier er problemet - ikke dig!

I løbet af dette modul stiller vi skarpt på alle de strategier du benytter pt., som i høj grad vedligeholder og forværrer din OCD. Der er nemlig et tydeligt mønster, som går igen på tværs af alle typer af obsessiv OCD og hos alle, som er ramt af lidelsen. 

I dette moduls lektioner giver vi dig et overblik over alle strategier, som du benytter – og forklarer, hvorfor de er et kæmpe problem og skyld i din OCD. Skridt for skridt gennemgår vi dine strategier og gennemhuller dem én efter én.

Den viden du får i dette modul 2 er afgørende for at vi i modul 3 finder forståelse og mod til at slippe de dårlige strategier.  


Modul 3  - Sig goddag til dine nye strategier

I løbet af modul 3 stiller vi skarpt på brugbare strategier eller værktøjer til at tackle din OCD på en hensigtsmæssig måde. Så hvor dine nuværende strategier har vedligeholdt og forværret din OCD, så skal vi nu zoome ind på, hvad du i stedet skal gøre. 

Du får forskellige konkrete strategier, som vi øver sammen med dig.


Modulerne indeholder flere lektioner og pdf'er.  Derudover får du en introduktions video.